Digitale arbejdsformer og læringsstrategier: Hvad kan bloggen bruges til?
Vi har prøvet at arbejde i blogosfæren. På denne måde kan vi se hvordan man linker forskellige blogs sammen.
mandag den 27. oktober 2014
tirsdag den 21. oktober 2014
De Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser dag 1
Nå men så er jeg igang igen på Diplomuddannelsen.
Jeg glæder mig til at komme i sving med at læse - og jeg glæder mig til at møde mine med-kursister.
Så er det jo også et utroligt spænende modul, med masser af udfordringer i, så det bliver godt.
Idag har jeg set en udsendelse med Reimar Ivang og hans tanker og meninger om Den digitale revolution (2011).
Han siger i bund og grund, at vi skal ikke tro at tingene bliver nemmere fordi vi får mere teknologi - eller at vi bliver mindre stressede i hverdagen. For jo flere hjælpemidler der er - jo større bliver arbejds-byrden.
F.eks. Opfinderen Thomas Edison så jo mulighederne i at at hjælpe husmoderen i sin tid da han opfandt elektriciteten.
Så ville hun kunne sparre en masse tid, fordi det var tidligere et dagsprojekt at stryge en skjorte, når de skulle i kirke om søndagen, Nu kunne hun bare sætte strygejernet i stikkontakten og vups, så var der nystrøget skjorter. Men husmoderen slap jo ikke så let, fordi så skulle manden jo ikke kun have en nystrøget skjorte om søndagen, men én hver dag.
Et andet eksempel er telefonens udvikling.
Da Alexander Graham Bell i 1876 opfandt telefonen, så præsenterede han den for, den amerikanske præsident. Han kunne godt se at det var en genial opfindelse, men hvem ville dog bruge en sådan instrument, fordi man havde jo velfungerende telegrafer.
Jeg har selv teenager i mit hjem og hvad er telefonen for dem?
Min søn er 13 år - han kan ikke engang huske at vi har haft en fastnettelefon.
Min datter på 19 går ingen steder uden hendes mobil - selv når vi spiser så ligger den ved siden af hende og alle hendes beskeder skal læses.
På mit arbejde kan jeg stå og tale med min kollegaer eller mine elever, så ringer mobilen og de svarer med det samme opkaldet ( så tænker jeg "Hmmmmm er jeg så kedelig at tale med?").
Her kan man virkelig se den afhængighed der kommer ud af teknologien - alle har mobilen på sig, aller er til at få fat i, hvis vi ikke tager telefonen, så skal man stå model til skideballe, fordi "alle" har jo altid sin mobil tændt. Der er jo ikke noget at sige til at folk bliver stresset over at man altid er på.
Ifølge Reimar Ivang, så skal vi kigge bagud, for at forstå hvornår den nye teknologi bliver et hjælpemiddel i hverdagen og hvornår den egentlig bare gør tingene mere besværlige og stressende.
Jeg glæder mig til at komme i sving med at læse - og jeg glæder mig til at møde mine med-kursister.
Så er det jo også et utroligt spænende modul, med masser af udfordringer i, så det bliver godt.
Idag har jeg set en udsendelse med Reimar Ivang og hans tanker og meninger om Den digitale revolution (2011).
Han siger i bund og grund, at vi skal ikke tro at tingene bliver nemmere fordi vi får mere teknologi - eller at vi bliver mindre stressede i hverdagen. For jo flere hjælpemidler der er - jo større bliver arbejds-byrden.
F.eks. Opfinderen Thomas Edison så jo mulighederne i at at hjælpe husmoderen i sin tid da han opfandt elektriciteten.
Så ville hun kunne sparre en masse tid, fordi det var tidligere et dagsprojekt at stryge en skjorte, når de skulle i kirke om søndagen, Nu kunne hun bare sætte strygejernet i stikkontakten og vups, så var der nystrøget skjorter. Men husmoderen slap jo ikke så let, fordi så skulle manden jo ikke kun have en nystrøget skjorte om søndagen, men én hver dag.
Et andet eksempel er telefonens udvikling.
Da Alexander Graham Bell i 1876 opfandt telefonen, så præsenterede han den for, den amerikanske præsident. Han kunne godt se at det var en genial opfindelse, men hvem ville dog bruge en sådan instrument, fordi man havde jo velfungerende telegrafer.
Jeg har selv teenager i mit hjem og hvad er telefonen for dem?
Min søn er 13 år - han kan ikke engang huske at vi har haft en fastnettelefon.
Min datter på 19 går ingen steder uden hendes mobil - selv når vi spiser så ligger den ved siden af hende og alle hendes beskeder skal læses.
På mit arbejde kan jeg stå og tale med min kollegaer eller mine elever, så ringer mobilen og de svarer med det samme opkaldet ( så tænker jeg "Hmmmmm er jeg så kedelig at tale med?").
Her kan man virkelig se den afhængighed der kommer ud af teknologien - alle har mobilen på sig, aller er til at få fat i, hvis vi ikke tager telefonen, så skal man stå model til skideballe, fordi "alle" har jo altid sin mobil tændt. Der er jo ikke noget at sige til at folk bliver stresset over at man altid er på.
Ifølge Reimar Ivang, så skal vi kigge bagud, for at forstå hvornår den nye teknologi bliver et hjælpemiddel i hverdagen og hvornår den egentlig bare gør tingene mere besværlige og stressende.
Abonner på:
Opslag (Atom)